Archive for the ‘fn’ tag
Bo-sproget er dødt. Lad det hvile i fred
Sjovt, som ret ukontroversielle nyheder kan tolkes fundamentalt forskelligt: Den sidste kvinde, Boa Sr., der talte det andamanesiske sprog bo, er død. Det får sprogalarmister til at bimle med klokkerne:
Of the world’s roughly 7,000 spoken languages, over half are spoken by only 0.2% of all the people on earth. Nearly 80% of the world’s population speaks just 83 languages, a proportion that is growing as globalization and urbanization encourage migrants and rural outliers to learn the dominant tongue in lieu of their own. Every 14 days, estimates [David] Harrison’s institute, a language dies.
Der er ingen tvivl om, at David Harrison og hans institut har en masse gode og kostbare ideer til, hvordan FN kan bevare indfødte folk og deres sprog som levende frilandsmuseer. Man kan bare undre sig over – hvorfor?
Siden Jahve greb ind og chikanerede menneskeheden ved at forvirre deres sprog, har det været kilde til stor irritation, at man ikke umiddelbart kunne tale og handle med sine naboer. Et par uønskede krige, forårsaget af sproglige misforståelser, er det sikkert også blevet til i tidens løb.
Hvad er problemet, hvis hele menneskeheden taler bare ét sprog, engelsk? Der er ikke noget problem, blot nostalgisk længsel efter noget der var engang. Som med blåhvalerne. De var interessante og imponerende, men kunne bare ikke klare det hektiske og stressende liv i et moderne industrisamfund.
Klassiske friheder, ikke sociale rettigheder
Jacob Mchangama har været til Amnesty International Danmarks årsmøde hvor han fik luftet sit ‘pet subject’ og kritiseret Amnestys voksende fokus på økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Mchangamas indlæg ligger her på YouTube (del 1 og del 2), og hans argumenter mod ‘de nye menneskerettigheder’ – altså sociale og økonomiske rettigheder i modsætning til de klassiske frihedsrettigheder (presse- og ytringsfrihed, ejendomsret osv.) – er stærke.
Det er faktisk ganske forfærdeligt, at repræsentanter for FN og Amnesty International kan få sig selv til at skrive ting som dem Jacob Mchangama her fremhæver i et paper han har skrevet til Adam Smith Institute:
At the recent UN Durban Review Conference on Racism and Xenophobia the President of the General Assembly subtly blamed capitalism for creating racism by stating that:
“The most terrible experiences of racism, racial discrimination, xenophobia and related intolerance have their roots in models and projects of economic, social and political development that have imposed the anti-values of greed, selfishness and domination instead of the values of human rights, equality of persons, solidarity and justice.”
Det er noget sludder og vrøvl, hvad enhver med øjne i hovedet kan forvisse sig om. Nogle af de værste massakrer, etniske udrensninger og racistiske overgreb har fundet sted i svagt udviklede kapitalistiske samfund (med enkelte undtagelser, først og fremmest Nazityskland), og praktisk taget aldrig i højt udviklede liberal-demokratiske nationer (med enkelte undtagelser, først og fremmest Israel).
Rwanda, det tyrkiske folkemord på armenerne, de etniske udrensninger i Sudan, Pol Pots terrorregime, Maos dødelige samfundseksperimenter, det russiske massemord i Tjetjenien, forfølgelser af muslimer i Indien, kristne i Pakistan osv., alle sammen fandt de sted i svagt udviklede, fattige eller relativt fattige lande uden en fungerende retsstat.
Hvor meget man end kan kritisere amerikansk imperial politik for, så har USA siden myrderierne i Vietnamkrigen måttet bestræbe sig på at minimere omfanget af såkaldt collateral damage netop pga. en fri (men bestemt ikke umanipulerbar) presse. Det er rendyrket politiseren på et åbenlyst forkert grundlag, når præsidenten for Generalforsamlingen bruger sin position til et angreb på kapitalismen.
In a report authored by the UN’s special rapporteur on the right to food concluded that “neoliberalism” is to blame for world hunger and malnutrition:
“Some Governments and intergovernmental organizations support the neoliberal theory, which does not recognize the existence of economic, social and cultural rights and claims that only political and civil rights are human rights. According to this theory, only a totally liberalized and privatized, unified world market can gradually eliminate hunger and malnutrition in the world. The evidence shows the contrary. [...]“
Det er også en falsk påstand. For det første har vi ikke global frihandel, og har aldrig haft det. Og for det andet fremhæver Mchangama i sine oplæg at lande som har inkorporeret de positive rettigheder i deres lovgivning – f.eks. Venezuela og Sydafrika – netop ikke står frem som forbilleder for bekæmpelse af fattigdom. Igen er det de mest liberale lande, der har de færreste fattige, fordi de skaber bred velstand.
(Et par ord er på sin plads i denne sammenhæng: Jeg erkender gerne at jeg elsker kapitalismen højere end minimalstaten, og især når det gælder udviklingslande tror jeg at en relativt stærk stat har en rolle at spille. Dels skal denne stat have kapacitet til at investere i nødvendig infrastruktur, uddannelse osv., og dels skal den sikre at de afgørende frihedsrettigheder bliver cementeret.
Japans politik i forhold til de østasiatiske kolonier man underlagde sig i perioden op til 2. Verdenskrig var gavnlig – ser det ud til – netop fordi den sikrede at institutionerne var på plads førend liberalisme, demokrati og kapitalisme fik lov til at brage derudaf.
At insitutionerne skal være på plads var også Milton Friedmans konklusion, efter han let rødmende måtte erkende at han og hans hold af Chicago-økonomer var gået for hurtigt frem, dengang de i begyndelsen af 90erne var på rådgivningsarbejde for den russiske regering. Det endte med en buldrende casino-økonomi styret af få stjernerige oligarker i et forarmet Rusland, og politikken blev da også senere rullet tilbage af Putin).
Amnesty International’s website states that:
“Billions of women, men and children face levels of deprivation that undermine the right to live with dignity. Hunger, homelessness and preventable disease are not inevitable social problems or simply the result of natural disasters – they are a human rights scandal…Violations of economic, social and cultural rights are not a matter of inadequate resources; they are a matter of justice.”
Bekymringen over fattigdom og sult, nød og elendighed deles af mange liberale – det er ikke et socialistisk monopol. Men i modsætning til socialister præker liberale ikke mindre kapitalisme som løsning på problemerne, men tværtimod mere.
Venstrepopulister som Naomi Klein hænger de multinationale ud som onde udbyttere, men disse lede kapitalister gør mere for de fattige i Kina og Bangladesh, end nogen ngo’ere eller for den sags skyld FN gør. De tilbyder fattige mennesker et reelt alternativ til at blive daglejere, tiggere eller prostituerede.
Bestræbelsen blandt de multinationale do-gooders på at dæmonisere og delegitimere kapitalisme og liberale tanker er ikke blot uklog fordi den hviler på falske præmisser, den er også dybt unfair.
Fordeling af samfundets ressourcer er selve definitionen på ‘politik’, og FN og Amnesty har ikke ret til at trække debatten om økonomiske forhold ud af den politiske sfære og gøre det til et moralsk-juridisk spørgsmål. Jo mere officiel denne politik bliver for FN, jo mere vil den bidrage til at støde borgerligt-liberale kræfter væk fra organisationen.
