I køen i Netto stod i dag en lille kernefamilie – mor, far og en lille datter på seks-syv år. Køen til kassen går forbi slikhylderne, og pigen ville have slik. Mors første, og egentlig meget fornuftige, kommentar var, at nu er ferien forbi, underforstået, at ferietid er sliktid, men nu er hverdagen begyndt. Pigen fik altså et nej og en forklaring, og mere har hun ikke brug for.

Hun fortsatte imidlertid sit plageri, og det var her, at tingene gik galt for forældrene. I stedet for blot at gentage deres ‘nej’, så fik datteren at vide, at hvis hun ikke holdt op med plageriet, så kunne hun komme udenfor butikken og vente.

Pigen begyndte at småklynke, men fortsatte med at pille ved slikket. Så tog faren fat i hende – ikke brutalt, men dog fast og hårdt nok til, at det skaber uheldige associationer. Pigen blev nu rigtig ked af det og begyndte at klynke endnu mere, hvorefter moren gik ud af butikken for at vente på pigen kom derud. I mellemtiden serverede faren en gardinprædiken for sin datter:

“Er du ikke flov over at opføre dig på den måde?”, og “tænk på hvad de andre mennesker tænker” og blabla… og det var her det gik op for deres Netto-udsendte, hvor stor magt den sociale arv har.

Nogle liberale bryder sig sikkert ikke om begrebet, da det lugter af fattigdom og bistandshjælp. Det er imidlertid slet ikke pointen. Dén er, at selvom man er velnæret blue collar arbejder (far stod i sit arbejdstøj), som ikke mangler hverken salt til sit æg eller smør til brødet, så sidder skammen ved at være ‘fattig’ fast som en tatovering, der ikke lige kan vaskes af.

Den lille kernefamilie er ikke – så vidt jeg kunne bedømme – fattige i nogen meningsfuld forstand, men deres forældre og bedsteforældre var. Og de gav skammen ved at være fattig videre til far og mor, som nu giver den videre til deres lille datter.

Pigen var som børn er flest: grådig og grænseløs, og hun skal da ikke skamme sig over at være et helt normalt barn. Hun skal bare have sat en grænse – have klare og gentagne nej’er til hun forstår budskabet. Men gardinprædikerne der risikerer at installere kronisk mindreværd i hende, har hun ikke brug for.

Jo, der er stadig behov for arbejderklassehelte, der kan forklare de mindre priviligerede, at de har al mulig grund til at have selvværd og personlig stolthed.

Lige så uheldige venner, Henrik Ræder vælger sig, lige så dårlig er han til at vurdere og anvende kilder. Henrik Ræder bruger nemlig den usædvanligt usobre og ikke-objektive islamkritiske blog, Gates of Vienna, som kilde til begivenhederne i går, lørdag, da English Defence League havde kaldt til demonstration mod en moske i Dudley, UK.

Overskriften på indlægget på Gates of Vienna er ‘People Are Walking Past Covered in Blood‘, og den henviser til, at politi og muslimer i fællesskab skulle have tæsket og mishandlet stakkels, fredelige britiske patrioter. Er det sandt, eller er det løgn? Det vender vi tilbage til.

Britisk politi er indblandet i den store islamkonspiration…
Vi kigger først på nogle højdepunkter fra debatten på den skøre konspirationsside, og vi sammenholder postulaterne her med oplysninger, der kan findes andre steder:

“West Midlands Police are sharia enforcers”

Politiet kom ikke for at holde ro og orden, men for at fremme islamiseringen af Storbritannien. Mon dog? Politiet skriver selv om deres opgave ved demo’en:

“We have kept the public and community leaders fully informed of the significant and robust police presence which will be in Dudley tomorrow.

Likewise we have maintained a regular dialogue with the protest organisers with a view to ensuring tomorrow’s event passes of peacefully.

We have entered into a memorandum of understanding – a mutual agreement – with them to make sure there are no surprises over the conduct of the protest on the day.”

Men demonstrationen udartede…
Dette ærværdige mål lykkedes det ikke politiet at nå. Demonstrationen blev voldelig, sårede patrioter. Det er dem, overskriften på Gates of Vienna-indlægget henviser til. Her får vi en mere malende beskrivelse:

“People laying in pools of blood, people being run over, attacked with bricks, bottles and knives from the Muslims, and police doing nothing, indeed helping them.”

De gale, fanatiske muslimer stak med knive, kørte biler ind i folk og angreb med mursten og flasker. Og politiet gjorde intet for at hjælpe… eller jo – de hjalp faktisk muslimerne med at slå fredelige britiske patrioter til plukfisk eller ligefrem ihjel… hmm, skal vi tro på den historie?

Med sådan et voldsomt muslimsk angreb på en fredelig demonstration burde der være masser af dræbte og hårdt kvæstede britiske patrioter. Var der så det?

Ikke ifølge West Midlands Police, som i afrapporteringen ikke kan melde om tilskadekomne kl. 13, kl. 14 eller 15:45. Men kl. 17:15 er der sket noget – der har været et trafikuheld:

“The accident happened in an area of town away from the main protest area where there were no traffic controls in place.”

Der har også været slåskampe i byen:

“In a separate incident outside the Three Crowns pub on High Street two people needed treatment for head injuries and one for a leg wound following a disorder.”

Og det ser ud til, at mindre grupper af Defence League-demonstranter har brudt aftalen med politiet om at sikre en fredelig afvikling af demonstrationen:

“Earlier police were working hard to contain small groups of protesters who broke out of the EDL protest area.

Officers are investigating reports of criminal damage to windows and cars in the area.

Police are still working to disperse small pockets of protesters and groups opposed to the EDL at 5pm, but many have now dispersed on coaches and no one remains at the protest site.”

Vi ved ikke med sikkerhed, om det er de britiske patrioter, AFA-lignende grupperinger eller ‘muslimerne’, der har smadret vinduer og biler i området.

Vi ved heller ikke, hvem der bar våben eller hvem der indledte de voldelige uroligheder, som gjorde det svært for politiet at overholde deres løfte til de fredelige borgere i Dudley om at sikre fred, ro og ejendom. Men en kommentar på Gates of Vienna giver et hint:

“Demonstrators are throwing iron fences at the police.”

Aha, så det kan tænkes, at de sårede er resultat af, at demonstranterne opførte sig voldeligt og provokerende overfor politiet, og at de anholdte slet ikke var fredelige britiske patrioter, men derimod uregerlige og voldelige britiske patrioter. Det kan godt tænkes.

Vi kan læse af politirapporten, at:

“The injured, none of whom have suffered life threatening injuries, were men and women ranging from 16-years-old to 45. Total number of arrests is now 20.”

Meldingen om frådende muslimske horder, der angreb de fredelige briter med løftede krumsabler, og om de mange afhuggede hoveder, man bagefter kunne samle op på skuepladsen for det dramatiske civilisationssammenstød, synes at være en anelse overdrevet.

En første forsigtig tese: Gates of Vienna har ikke fordrejet hændelserne i Dudley lørdag den 17. juli. De har stort set opfundet deres egen falske version af historien fra ende til anden

Men hvad kunne få fredelige britiske patrioter – og konspirationssiden Gates of Vienna – til at lyve, manipulere og fordreje virkeligheden? Well, det kunne hænge sammen med den generelle konspirationsfordrejede parallel-virkelighed, man befinder sig i på patriot-fløjen:

“Our mainstream politicians pretend that there is no problem with Islamisation and many of them actually further it. Either they truly don’t understand the nature of the beast that they’re dealing with, or they are filled with malice for their own people. Until decisive political measures are taken to deal with Islamisation and doctrinaire Muslims are deported en masse, we will see an escalation of what is currently a low-level civil conflict.”

Man lyver, manipulerer og fordrejer, fordi man ønsker at bidrage til at skabe de tilstande, der gør det muligt at smide ‘de doktrinære muslimer på porten’. Jo mere had man kan sprede, og jo flere ubefæstede, lavtuddannede og ølbøvsende britiske patrioter, man kan hidse op til kamp, jo hurtigere når man målet om totalkrig mod den der islam-ting.

Brugeren ‘Jon’ tager fat i en kommentar og besvarer den på Gates of Vienna:

@spackle: “If even half of this is true it is a regular bloodbath!”

@Jon: “Well that is lucky because not even half of it is true. No Tasers. No Muslims driving vans into protestors. No coach driver attacked with machete. No 10 year olds being hurt by police, just residents cars and windows smashed by yobs throwing rocks.

Det er også ‘Jon’ der henviser til den officielle rapport fra politiet, men den kan vi naturligvis ikke stole på, for politiet er jo muslimernes beskyttere – officielle sharia-fremmere.

Og sørme om ikke Henrik Ræder Clausen nu træder ind på scenen…
… og viser sig som akkurat lige så konspirationsskør som sine britiske patriot-venner. Henrik Ræder på Gates of Vienna:

“Jon, your trust in the authorities is charming. Reminds me of the good old days, when British police was the finest and kindest in Europe. Don’t let actual evidence disturb you, dream on…”

Hvortil ‘Jon’ svarer:

If you want to believe that the WMP are running round tasering protesters, attacking children, whilst muslims drive cars into protestors and machete coach drivers then be my guest, butWMP, jounalist, photographers, etc say it never happened. I am inclinced to believe those who don’t have an ideological axe to grind.

Sådan har jeg det også: det kan være journalisterne og fotograferne ikke kan lide ekstreme højrenationalister (og hvem kan det?), men de er trods alt mere troværdige end radikale elementer, for hvem kampen og krigen mod islam overskygger alt andet.

Hvordan kan en mand, Henrik Ræder Clausen, der regner med at blive folkevalgt, forvente at blive taget alvorligt, når hans dømmekraft i den grad svigter ham? Hvorfor vælger Ræder gang på gang uheldige legekammerater? Og hvordan får vi ham på ret køl igen?

Her er eksempler fra Gates of Vienna på, hvilke forrykte tanker og forestillinger der trives i de kredse, Henrik Ræder er allieret med:

EDL, your country is lost. Do not be surprised at the behavior of the police. It is no longer their job to merely enforce the law, it is to suppress as brutally as possible the inevitable UPRISING of the likes of the English Defense League. Take heart and march forward. You are the vanguard of millions of disgruntled EUropeans from whom their cultures and national identities have been stripped. Your cause is just.

The longer Europe waits to repatriate Muslims, the nastier its going to get…as well as more difficult to do what is necessary. For everybodies sake (including European Muslims) its time for them to be ushered back to Dar al Islam.

YouTube er også del af den store islamkonspiration…
Her er en fotoserie af en masse kortklippede britiske proletarer – lettere uniformerede og formummede bag tørklæder og engelske flag – herunder en ung fyr der spytter på politiet, to proletarledere i militær-outfit, højreradikale med Israels flag i hænderne – knyttede næver, vrede fodboldbølle-lignende typer i klammeri med politiet, og patrioter med næveknyttende småbørn på armen. Men ingen ‘muslimer’ der stikker med knive eller bruger biler som våben.

Sådan var det også sidst, English Defence League demonstrerede mod en moske i Dudley: De højreradikale indledte urolighederne, og de rettede sig ikke efter politiets anvisninger.

Her er English Defence League fanget på video under en demonstration i Buckinghamshire. Bemærk nazihilsnerne og dåseøllerne. Demonstranterne smed ting i hovedet på politiet, og tolv blev anholdt, otte af dem for at medbringe våben.

YouTube har masser af lignende klip med English Defence League, men dem kan vi ikke stole på, for YouTube er også del af den store hemmeligholdte plan, indgået mellem FN, EU, Build-A-Bear og Den arabiske Liga om at tilintetgøre England og den vestlige verden – ikke sandt, Henrik Ræder?

De endelige og uforsigtige konklusioner:
- hændelserne i Dudley, som beskrevet af Gates of Vienna, er stort set opspind.
- de voldelige elementer var efter alt at dømme folkene fra English Defence League
- vi kan ikke sige noget særligt om ‘muslimernes’ rolle (for de er hverken fotograferet eller nævnt andre steder end på Gates of Vienna)
- West Midlands politi er ikke sharia-fremmere, men blot ordinære politifolk med ordinære opgaver
- Henrik Ræder Clausen er konspirationsteoretiker uden kritisk sans, som har en særlig evne til at finde uheldige venner – nu også i England
- og hele historien er et studie i, hvordan yderligtgående islamkritiske medier oftest er dybt utroværdige

Læs også her: Willy Jansen debunker.

‘Blandt kriminelle muslimer‘, bogen der udkom på Trykkefrihedsselskabets forlag i februar i år, er et godt eksempel. Her forsøgte psykologen Nicolai Sennels indledningsvis at bilde sine læsere ind, at sammenhængen mellem kriminalitet og kultur er et sjældent undersøgt emne.

Men det er ikke korrekt. I dansk sammenhæng er der relativt lidt materiale at finde, men I USA gemmer bibliotekerne på adskillige undersøgelser, der rækker helt tilbage til de store indvandringsbølger til landet i slutningen af 1800-tallet.

Sennels mente også, at den ”… stigende politiske korrekthed medfører, at solid forskning og grundige undersøgelser bliver erstattet af de ‘rigtige’ meninger, og det skygger for vores forståelse af problemerne og deres omfang”.

Og dermed skulle vi selvfølgelig forstå, at Sennels’ egen forskning er ‘solid og grundig’, selvom han altså ikke har konsulteret den udenlandske sagkundskab på området. Man må konkludere, at hr. Sennels har svært ved at læse akademiske rapporter på engelsk, eller at han er er så enfoldigt forfængelig, at han tror han er den første i verden, der behandler problemet i akademisk form.

Det er han selvfølgelig ikke, og heller ikke i en europæisk sammenhæng. I bogen ‘Street Gangs, Migration and Ethnicity‘, som er et fælles europæisk-amerikansk forsøg på at skabe overblik over området, skriver redaktørerne i introduktionen, at banden er et:

”… symptom of a type of disorganization that goes along with the breaking up of the immigrant’s social system without adequate assimilation to the new”.

Hvis det er ‘politisk korrekt’ at beskrive en særlig tilstand blandt 2. generationsindvandrere – en tilstand der producerer kriminalitet – så er jeg politisk korrekt. Beskrivelsen af den særlige tilstand peger jo ikke i sig selv i retning af, hvordan problemer med indvandring og kriminalitet skal løses.

Eksperter der beskæftiger sig med emnet, giver os blot værktøjerne til at forstå årsagerne, og en af de vigtigste årsager til etnisk kriminalitet synes at være, simpelthen, at man er 2. generationsindvandrer.

Det viser erfaringerne fra USA. I ovennævnte bog skriver man:

”Since the early twentieth century, sociologists and criminologists have pointed to the culture conflict, social disorganisation, and strain that immigrants experience when they fail to live up to the American Dream as root causes of crime and deviance.”

Polakkerne, der dannede kriminelle bander i Chicago i slutningen af 1890erne, er et fint eksempel. Frederic Trasher, en forsker fra University of Chicago, som i 1927 undersøgte polske bander i byen, skrev bl.a. om, hvordan banderne promoverede polsk national stolthed på bekostning af tilpasningen til det amerikanske samfund. Og han bemærkede, at der var en høj grad af ‘disorganisering i Chicago blandt de fattige, polske indvandrere‘.

Vi må antage om denne gamle amerikanske sociolog, at han ikke var udtryk for tidens ‘stigende politiske korrekthed’ – i virkeligheden er det jo nok Nicolai Sennels der udtrykker tidens politiske korrekthed, når han opfatter etnisk kriminalitet i Danmark som tegn på en stærk og aggressiv kulturs angreb på demokratiske danske værdier.

Man noterede sig allerede i 1920ernes USA, at kriminalitet var udtryk for opløsning af den traditionelle kultur i mødet med et nyt samfund. Og at bestræbelsen på at kravle op ad den sociale stige – hurtigere end de træge forældre, der var knap så kompetente til at klare sig i et moderne, konkurrencepræget samfund – var en anden drivkraft bag væksten i bandekriminaliteten i USA.

Som også i dagens Danmark: 2. G’eren vil ikke være pizzabager eller taxachauffør som far. Guldet, kvinderne og æren skal komme nemmere og hurtigere, og derfor er det ikke primært recitationer af koranen, man hører i danske fængsler og institutioner for ungdomskriminelle, men amerikansk gangsta-hip hop.

Forbindelsen til de fattige, polske indvandrere i 1890ernes USA er åbenlys: De regler, normer og værdier, der herskede i ‘det gamle land’, er opløst. Det nye land tilbyder nye muligheder, men som fattig indvandrer fra en bondekultur kan man ikke gribe dem, og så griber man til kriminalitet.

Samme mønster gælder for afro-amerikanerne, der var en slags intern immigrantgruppe i USA, og i dag har massiv overkriminalitet. Senere kom italienere samt jøder fra Østeuropa til, og i de senere årtier, indvandrere fra Latinamerika. Alle dannede de ungdomsbander og var overrepræsenterede i kriminalitet i forhold til de mere etablerede lag af befolkningen.

Det gælder naturligvis også for muslimske indvandrere i dagens Danmark, at der ikke er tale om en samlet etnisk gruppe, der er kollektivt integrationsresistente og notorisk voldelige og kriminelt anlagte, som Nicolai Sennels antager og får sporadisk ros for at antage, også i såkaldt seriøse aviser.

Ifølge forfatterne til ‘Street Gangs, Migration and Ethnicity‘ er det simpelthen en generel opdagelse i kriminologien, at særligt andengenerationsindvandrere involverer sig i kriminalitet. Indvandrere fra samfund, som er markant fattigere og mere tilbagestående end det danske, må i særlig grad formodes at bidrage til kriminalitet.

I europæiske lande som Holland, Tyskland og Spanien, hvor man finder andre indvandrergrupper end muslimske, gentages mønstret: Det er især 2. generationsindvandrere der skaber problemer, og især indvandrere fra en fattigere baggrund – om den så er muslimsk, russisk eller latinamerikansk.

Det er ikke en ‘politisk korrekt betragtning’ at erkende åbenlyse sammenfald mellem indvandring til forskellige lande. Det er en bare en korrekt betragtning, der bør have politiske konsekvenser. Og de bør være, at indvandringspolitik i Danmark først og fremmest bør basere sig på uddannelse og kompetencer, ikke på etnicitet og kultur.

Midt i alle skyderierne på åben gade kan vi da i hvert fald glæde os over udsigten til mere fredelige tilstande, når 2. generationsindvandrerne om et årti enten er døde af ‘blyforgiftning’ eller er faldet til ro.

Kilde: Gemert, Peterson, Lien: Street Gangs, Migration and Ethnicity. Willan Publishing, 2008

Sennels mener, at undertegnede ‘gør sig klog på muslimers kriminalitet i Danmark’, selvom det ikke primært er, hvad undertegnede gør sig klog på. Faktisk var det min hensigt med bl.a. dette indlæg at gøre mig klog på alt det, som hr. Sennels BURDE have gjort sig klog på, før han skrev en bog og slog sig op som endnu et falsk orakel på emnet ‘islam’.

For at opsummere min lægmandsforskning (sværere er det ikke, end at enhver med lidt akademisk erfaring og sund fornuft i behold kan afvise Nicolai Sennels teser):

Muslimer er ikke noget særtilfælde når det handler om indvandrer- og etnisk kriminalitet. Overalt hvor større grupper af indvandrere med knap så stærke kompetencer mødes med et samfund, som de har svært ved at begå sig i, opstår der ungdomsbander og øget kriminalitet.

Det gælder ISÆR for andengenerationsindvandrere. Ja, i bogen Street Gangs, Migration and Ethnicity gør forfatterne opmærksomme på, at et af de mest stensikre iagttagelser i forhold til indvandring, etnicitet og kriminalitet er, at netop andengenerationsindvandrerne er overrepræsenterede i kriminalitet. Det er AKKURAT hvad vi ser i disse år, når det gælder muslimske indvandrere.

Jeg har påvist overfor Sennels, at i Holland ‘kæmper’ marokkanere med indvandrere fra det kristne Caraibien om at være mest kriminelle. Det er vel at mærke netop marokkanere, ikke muslimer som sådan der er topkriminelle. Tyrkere i Holland er f.eks. ikke markant overkriminelle (se her).

I min seneste klumme på 180Grader peger jeg på – med solid forskning i ryggen – at forskellige indvandrergrupper med forskellig kultur i bagagen i tidens løb har spillet rollen som ‘overkriminelle’.

Det gælder for etniske polakker, jøder, italienere, latinoer og afroamerikanere, at de på forskellige tidspunkter i det seneste århundrede har dannet ungdomsbander og været overkriminelle. Det gælder i USA og Holland, men også i f.eks. Spanien, hvor det er indvandrere fra Latinamerika, der danner ungdomsbander. Fænomenet kendes også i Tyskland, hvor indvandrede russisk-talende, etniske tyskere har været involveret i gadesnavs.

Skal vi fæste tillid til Sennels’ tese om kulturens altafgørende determinans for kriminalitet, så må vi konkludere, at ‘muslimsk kultur’ er i fint selskab med en række andre kulturer – polsk, italiensk, jødisk, latinamerikansk og afroamerikansk – hvoraf kun den sidste er ikke-vestlig.

Disse fakta interesserer imidlertid ikke hr. Sennels, som ‘studerer muslimsk kultur’. Måske skulle han trække snotten op af statistikkerne og de daglige nyhedsbulletiner og læse noget akademisk litteratur. Der bør være tilstrækkelig mod-evidens til hans tese til, at han – hvis han er en ærlig og oprigtig – i det mindste midlertidigt forkaster sin tese om ‘kulturens determinans’, og i stedet kaster sig over den righoldige litteratur der findes om emnet på udenlandsk.

Når Sennels ikke gør det, men stadig mere krampagtigt forsvarer sin udvandede tese, så handler det om, at Sennels’ ikke primært har skrevet en bog om muslimske indvandrerkriminelle for i sin egenskab af psykolog at hjælpe dem, eller for at hjælpe de mennesker der vil hjælpe dem.

Han har skrevet den fordi han hader islam og frygter indvandringen. Og ja, vi hader da alle islam, men nogle af os giver ikke så let los for hadet og slip på vores intellektuelle integritet som Nicolai Sennels.

Trods sine forsøg på at tale udenom, så har Nicolai Sennels selvfølgelig – som det relativt intelligente menneske han er – forstået min pointe. Han fremturer ikke desto mindre:

”Hverken danskerne eller nogen andre indvandrergrupper når muslimerne til sokkeholderne, når det gælder asocial adfærd og kriminalitet.”

Nej, indvandrere, og især andengenerationsindvandrere er – som nævnt i mine tidligere indlæg i debatten (som du jo har læst, Nicolai) – mere kriminelle end de fastboende, der ikke oplever familie og traditionel kultur gå i opløsning i mødet med et nyt samfund.

Og når muslimer er mere kriminelle end andre indvandrergrupper, så er det fordi INGEN ANDRE INDVANDRERGRUPPER er tilstede i det danske samfund i tilstrækkeligt stort antal til at blive den slags ‘ghettoindvandrere’ der skaber øget kriminalitet.

Nicolai Sennels fremhæver vietnameserne som en gruppe, der er ikke-muslimsk og har lav kriminalitet. Men der er knap 14.000 vietnamesere og efterkommere i Danmark, en brøkdel af antallet af muslimer, hvorfor det altså sjældent er en gruppe højrøstede og irriterende vietnamesiske knægte der møder læreren i folkeskolens ældste klasser.

Vietnameserne er heller ikke til stede i et omfang der gør det muligt for dem at danne særlige vietnamesiske ghettoer i forstæderne eller på Nørrebro, men hvis de var, så ville det sandsynligvis være vietnamesere der dannede drengebander og lavede narkokarteller (Her kan man i øvrigt læse om ‘det optiske bedrag‘, at østasiatiske indvandrere i Danmark er en særlig entreprenant og erhvervsaktiv indvandrergruppe).

Hvis det var vietnamesere, der var ankommet til Danmark i et så stort antal som muslimer, så ville vi have set psykologen Nicolai Sennels stikke en kniv i ryggen på vietnamesiske ungdomskriminelle, som det ellers var hans job at hjælpe, og vi ville se hr. Sennels skabe sig en karriere på at advare mod ‘østasiatisk buddhisme’.

Hvis vi skal tro på Sennels – hvad vi ikke nødvendigvis skal – så er det slet ikke til diskussion, om han har ret eller ej, når han holder foredrag på skoler med mange indvandrere. ”Alle er enige, for de har de samme professionelle oplevelser som mig.”

Ja, naturligvis – problemerne er der ingen der nægter. Men at lærere og skoleledere over en kam er enige med Sennels i, at ‘islam skaber problemerne’ det tvivler jeg på. Så primitive er skolefolk ikke, ikke dem jeg kender i hvert fald.

At tilskrive problemerne islam, det svarer til at mene, at det er islams skyld, at muslimer er mørkere i huden end os andre. At to fænomener optræder på samme tid (islam og kriminalitet, islam og mørk hudfarve), det betyder ikke logisk, at det ene fænomen er årsag til det andet. Men det er hvad Nicolai Sennels i sin primitive analyse når frem til.

Sennels spørger:

1) Hvorfor har muslimer så svært ved at få succes i vestlige samfund?
2) Hvorfor er personer opvokset i de muslimske kultur mere kriminelle end alle andre?

Hvad angår Sennels første spørgsmål, så er det ikke entydigt tilfældet, at muslimer har svært ved at få succes i vestlige samfund. I USA hører muslimer ikke til blandt de rigeste, men de er heller ikke de fattigste. Og de er ikke overrepræsenterede i kriminalitet. I Irland er der heller ikke særlige problemer med kriminelle indvandrere.

I lande hvor muslimer er blandt de fattigste og mest kriminelle indvandrere, er det fordi de er langt den største gruppe af indvandrere – som i Danmark, Tyskland, Sverige, Norge, England og Frankrig.

Der er simpelthen ingen andre etniske grupper, som det giver mening at sammenligne med. I lande hvor der er sammenlignelige grupper, viser det sig at disse grupper overgår muslimske indvandrere i at være mest kriminelle, fattige og ghettoiserede (USA og Holland f.eks.).

‘Kvaliteteten’ af indvandrere – muslimske eller ej – spiller naturligvis også ind. Hvis indvandrer- og flygtningepolitik retter sig mod de fattigste og mest uuddannede mennesker, så er det også de fattigste og mest uuddannede mennesker der kommer til at tegne ‘muslimsk kultur’. Den slags politik har Danmark netop ført. De muslimske indvandrere er i høj grad repræsenteret af anatolske bønder, pakistansk lavkaste, somaliske sultofre, etnisk udrensede palæstinensere samt afghanske og irakiske krigsflygtninge. Næppe det ‘menneskemateriale’ man bygger imperier af.

Sennels andet spørgsmål, ‘hvorfor er personer opvokset i de muslimske kultur mere kriminelle end alle andre’, turde være besvaret ovenfor, men endnu engang – for Sennels’ skyld: Det er de IKKE. Det gælder kun for lande, hvor muslimske indvandrere er tilstede i et omfang, som ingen andre ikke-muslimske grupper, at muslimske indvandrere er mest kriminelle.

DER ER INTET AT SAMMENLIGNE MED, hvis muslimer er den eneste gruppe med fattig 3. verdens-baggrund, der er tilstede i tilstrækkeligt omfang til at danne ghettoer og drengebander. Er pointen trængt ind? Capiche?

Nicolai Sennels fremfører til slut en liste, der skal påvise, hvad der synes at være hans ide om ‘essensen af muslimsk kultur’, som overskriften på hans indlæg lyder:

”Muslimsk kultur: Manglende fokus på uddannelse, kulturel accept af aggression og racisme mod ikke-muslimer”.

Det GENERELLE manglende muslimske fokus på uddannelse udleder Sennels af, at ”… i Danmark viser det sig ved, at langt færre fra muslimske lande tager en uddannelse og at muslimske forældre generelt fokuserer alt for lidt på at støtte deres børns skolegang.”

Kan man udlede noget GENERELT om muslimsk kultur – som spænder over 1400 år og en håndfuld kontinenter – ved at betragte muslimske indvandrere og flygtninge i Danmark, der har en særlig baggrund som fattige bønder eller krigshærgede flygtninge? Hvis man er Sennels, så kan man godt.

Mere end 60 procent af muslimske indvandrere falder fra på erhvervsuddannelserne, anfører Nicolai Sennels også, men hvor mange afro-amerikanere og latinoer falder fra deres uddannelse i USA? Og hvordan ville billedet være, hvis Danmark kun havde modtaget muslimske indvandrere fra mellemlagene i Muslimistans storbyer?

Hvordan ville frafaldet være hos analfabetiske hindu-bønder der var kommet til Danmark i samme omfang som muslimerne? Hvor mange kinesiske risdyrkere, kenyanske kaffebønneplukkere eller brasilianske ghettoindvandrere ville dumpe til intelligensprøven ved hærens session? Alt dette kan Sennels ikke give svar på, fordi han er fanatisk optaget af islam.

”Af samme årsag [muslimsk dumhed, lp] har under 10 muslimer modtaget Nobelprisen, mens f.eks. 179 jøder har fået æren”, skriver Sennels. Men hvorfor er det relevant at sammenligne muslimer med jøder? Jøder er – alt andet lige – en vestliggjort elite. Sammenligner vi ‘muslimsk kultur’ med sammenlignelige kulturer, f.eks. indisk eller kinesisk, så viser det sig at muslimerne har modtaget lige så mange Nobelpriser, og med lidt god vilje faktisk flere end disse to civilisationer.

Nobelpris-sammenligningen mellem jøder og muslimer er klassisk, men den er også falsk. Lige så falsk, som når Nicolai Sennels anfører, at muslimske lande i gennemsnit producerer ‘mindre end 1/10 af verdensgennemsnittet, når det gælder videnskabelig forskning”.

Det er en faktisk en meget pæn produktion, når man tager i betragtning at langt det meste globale videnskabelige forskning foregår i den højest udviklede del af verden, hvor videnskabsproduktion er systematiseret og effektiviseret. Igen vil vi gerne se tal fra Sennels, der gør det muligt for os at sammenligne muslimsk med kinesisk og indisk kultur.

En anden gammel traver er den med, at der årligt bliver oversat færre bøger til arabisk, end der bliver til spansk. Men Spanien er altså ikke et udviklingsland. Og i øvrigt er arabisk ikke det eneste ‘muslimske sprog’. Tyrkere, iranere, indonesere og pakistanere oversætter nok også nogle bøger, ikke sandt, Sennels?. Og omvendt: hvor mange bøger bliver der årligt oversat til kinesisk og indisk?

Sennels anfører – igen uden at levere et rimeligt sammenligningsgrundlag – at blandt tyrkere i Tyrkiet har 70 pct. aldrig læst en bog og 90 pct. aldrig været udenlands. Hvor mange brasilianere læser bøger? Sydafrikanere? Indere? Kinesere? Vietnamesere? Burmesere? Nepalesere? Russere?

Sennels skriver endvidere: ”Udbredt racisme blandt muslimer gør, at de ikke bryder sig om at arbejde sammen med os andre. De føler sig ikke hjemme blandt os, de forstår ikke vores sociale spilleregler og de af dem, som er religiøse – og det er langt de fleste muslimer – ser ned på folk, som ikke deler deres tro.”

Var man polemisk, så ville man sige, at ovenstående karaktertræk er typiske for Dansk Folkepartis medlemmer og deres aldrende stemmekvæg, men polemiske er vi ikke. Vi ryster blot på hovedet over den grove generalisering, som overser de mange muslimske indvandrere der glider stille og roligt ind i det danske samfund. Nogle ganske vist mere stille og roligt end andre.

Sennels slutter af med at skrive:

”Det er da muligt, at andre ikke-muslimske indvandrergrupper også falder igennem samfundet i f.eks. Holland og USA. Det skyldes muligvis, at de ligesom muslimer har en kulturel baggrund, som gør det svært for dem at passe ind i den vestlige kultur. Men det modbeviser jo ikke, at også muslimer har samme problem. Tvært imod viser det blot, at multikulturelle samfund er en dårlig idé, fordi ikke alle kulturer passer lige godt sammen.”

Når det er et fællestræk for indvandrere fra både vestlige og mellemøstlige kulturer, at deres afkom risikerer at ende som overkriminaliserede bandemedlemmer, så er det næppe en specifik kulturel baggrund der er årsag til problemerne. Kulturen kan have en særlig ‘farve’, f.eks. være muslimsk eller kristen eller afrikansk osv., men kultur har også at gøre med social baggrund:

Kommer man fra storbyen eller provinsen, har man en lavere eller højere middelklassebaggrund, kommer man fra et hjem med klaver og bogreol eller ej? Det er denne form for kulturel baggrund der er interessant i forhold til integrationen, ikke om folk har muslimske, latinamerikanske, polske, afrikanske eller indiske rødder.

Det har Sennels nok svært ved at forstå: Har man ‘jævne, provinsielle rødder’, så vil der være en tendens til at nation, religion og traditionel kultur spiller en større rolle som kulturelt pejlemærke i familien. Denne rolle vil endda blive forstærket når man konfronteres med et samfund, hvor ens kompetencer kommer til kort.

Dette gennemskuer den lidt kvikkere andengeneration, men de har stadigvæk ikke kompetencer til at begå sig og opnå succes i samfundet. Derfor ‘skyder de genvej’ og tager som helte de amerikanske gangsta-hiphoppere, hvis strategi også er ‘at skyde genvej’.

”Hvor er det dog træls at diskutere med folk som Pilegård”, slutter Nicolai Sennels. Ja, det kan jeg godt forstå du synes, Nicolai. Alt for mange køber i disse tider dine billige, fejlslagne teser, så det må være rigtig irriterende at få modstand. Især modstand som du har svært ved at imødegå.

For det første forsøger Henrik Jensen at gøre op med den automatiske offergørelse af mindretal. Det gør han ved at fremstille jøderne og Israel som indbegrebet af evige ofre:

“Men hvem er det sande offer her?” (Israel, mener Henrik Jensen selvfølgelig). Det er altså slet ikke offergørelse som fænomen, Henrik Jensen er kritisk overfor, men offergørelse af ‘de forkerte’.

For det andet gør Henrik Jensen sig skyldig i en sviner: “Eksemplarisk patetisk var den svenske krimiforfatter Henning Mankells udmeldinger med antisemistiske undertoner.”

Hvilke antisemitiske undertoner er dog det? Jeg har søgt på nettet og har ikke kunnet finde nogle racistiske Mankell-udtalelser. Det er noget svineri at bruge skældsord på den løsagtige måde. Henrik Jensen burde skamme sig.

For det tredie er Henrik Jensens opfattelse af palæstinenserne, om ikke racistisk, så dog ekstremt snæversynet, primitiv og dæmoniserende: “Den palæstinensiske befolkning er funderet i en arabisk/muslimsk præmis om at Israel skal tilintetgøres.”

Trods den sprogligt ubehjælpsomme facon er meningen klar: Alle palæstinensere, undskyld alle arabere – nej, undskyld alle muslimer – drømmer kun om at tilintetgøre Israel. Et fuldstændigt vanvittigt udsagn, der afslører Henrik Jensen som primitiv demagog uden interesse i at formidle viden, der kan gøre os klogere på konflikten og mulighederne for dens løsning.

Og desuden: Hvis nogle palæstinensere – ja, hvis endog alle palæstinensere – skulle nære fantasier om at udslette Israel, så er det ikke uden årsager. Israels oprettelse, jødernes nationale genfødsel, var palæstinensernes katastrofe.

Hvis en dansk nationalsindet skulle hade svenskere og tyskere som resultat af de tæsk, Danmark har fået af sine to stærkere naboer, så kan vi nok forstå emotionerne. Og hvis man hader muslimer, fordi man mener, islam er ved at erobre og kolonisere Europa, så burde man kunne forstå, hvilke følelser der rør sig hos de mennesker, der virkelig oplevede erobring og kolonisering af deres jord.

For det fjerde VED Henrik Jensen tilsyneladende intet om den konflikt, han udtaler sig om: “Ikke desto mindre er det blevet politisk korrekt at se bort fra, at Israel i 60 år har befundet sig i en daglig overlevelseskamp, som betyder at man naturligvis ikke bare kan lade påståede nødhjælpsskibe passere.”

Nej, det er ikke blevet politisk korrekt at se bort fra noget. Det er blevet historisk korrekt netop IKKE at se bort fra kendsgerningerne. Siden 1980erne har en kreds af historikere i Israel, en kreds der går under betegnelsen ‘de nye historikere’ og omfatter navne som Benny Morris, Ilan Pappe, Avi Shlaim, Tom Segev, Hillel Cohen og Simha Flapan, udfordret den gængse nationalistiske glansbilledfortælling om Israels oprettelse og landets påståede evige kamp for overlevelse.

Disse virkelige historikere har vist, at Israel baserer sin eksistens på etniske udrensninger af den oprindelige befolkning, og at Israel langt oftere har været aggressoren end et uskyldigt forfulgt lam.

At Israel med en vis ret kan betegnes som et apartheid-samfund kan man forvisse sig om ved at følge med i, hvad utallige ihærdige menneskeretsaktivister, journalister og humanitære organisationer rapporterer.

For det femte tager Henrik Jensen fejl når han skriver om, at de politisk korrekte postulerer en “misforstået overbetoning af erindringen om holocaust og en deraf følgende accept af en vestlig gæld til det jødiske folk”.

a) at holocaust bliver brugt strategisk til at varetage Israels interesser og i øvrigt bliver stærkt overbetonet af jødiske nationalister, kan der ikke herske tvivl om. Det samme gælder i øvrigt begrebet antisemitisme (læs f.eks. her).

b) man kan godt argumentere for, at holocaust giver Vesten en kollektiv moralsk gæld til jøderne som folk. Selv vestlige nationer, der ikke deltog i jødeudryddelserne under 2. Verdenskrig nægtede at åbne deres grænser for jødiske flygtninge, som ellers kunne være blevet reddet ved den gestus.

Men det helt basale dilemma står fortsat tilbage: man betaler ikke en gæld ved at inddrage en trediepart og lade denne betale regningen. At Henrik Jensen stjæler mit hus retfærdiggør ikke, at jeg stjæler min nabos hus som kompensation. Det er ret simpel morallogik, men muligvis ikke den slags man lærer på RUC, hvor Jensen slår sine folder.

Og desuden: Hvis holocaust giver Vesten en særlig skyld og et moralsk ansvar, så giver Nakba (‘katastrofen’ i 1948, da 750.000 palæstinensere blev fordrevet fra deres jord) såvel Vesten som Israel et særligt moralsk ansvar for palæstinensernes skæbne.

For det sjette har Henrik Jensen et noget mærkværdigt syn på begrebet retfærdighed:

“Man ['de politisk korrekte', lp] glæder sig over tegn på, at denne erindring og skyld nu ser ud til at være svækket – bl.a. med valget af Obama – så Vesten kan få et mere ’balanceret’ og ’retfærdigt’ syn på konflikten. Men den skyld er der, og den bliver der.
Der vil altid være en moralsk forbundethed mellem Vesten og Israel. Den løber i øvrigt parallelt med den sammenvævning af vestlig og jødisk kultur, der også er sket over det seneste halvandet århundrede. Hvordan ville vestlig kultur se ud uden det jødiske bidrag? Omvendt er det indtil videre til at overse, hvad der er fælles mellem vestlig og arabisk kultur.”

Vi må altså forstå (som også en kommentator gør opmærksom på i Berlingskes debattråd), at retfærdighed hænger sammen med kultur og etnicitet:

“Henrik Jensens retorik [...] synes jo at indikere, at retslig tolerance og beskyttelse afhænger af kulturel og/eller etnisk tilhørsforhold.”

Mener Henrik Jensen virkelig det, eller har han blot haft en hjerneblødning mens han skrev klummen? Klummen fra Jensens hånd efterlader intet indtryk af at være skrevet af en akademiker med særlige forudsætninger for at forklare folk, hvordan verden hænger sammen.

Sandheden er desværre nok, at Henrik Jensen – tidligere RUC-marxist(?) – er nyfødt politisk korrekt med konservative idealer. Det ville klæde ham i højere grad fremtræde som den historiker, han påstår at være, ikke som en simpel, uvidende propagandist.

I have gained this by philosophy: that I do without being commanded what others do only from fear of the law

Since that historic meeting that took place 65 years ago between Franklin Delano Roosevelt and His Majesty’s father, King Abdul-Aziz, we have had a strong and strategic relationship between the United States and Saudi Arabia.

I always value His Majesty’s wisdom and insights, and we have had a very productive session speaking about a whole range of issues that relate to both relations between our two countries but also issues of prosperity and security around the globe. [..]

Smuk tegning.

Man kan følge den altid underholdende hr. Lidström her og her.

Kun når han skriver om Israel-Palæstina, er han kedelig, forudsigelig og ond.