September 30, 2014

Det er vigtigt at finde en god tandlæge til sit barn

Hvor ofte hører man ikke, at folk er bange for at gå til tandlægen, og der findes endda mange, som decideret lider af tandlægeskræk.De fleste mennesker siger da også, at de hader at gå til tandlægen. Grundet denne frygt for at besøge tandlægen, findes der mange voksne mennesker, som helt undlader at få deres tænder tjekket af tandlægen.

I de fleste tilfælde vil denne angst stamme helt tilbage fra dårlige barndomsminder, hvor man fik lavet et hul tanden, blev stukket af bedøvelsesnålen eller fik trukket en tand ud. Andre har også fået traumer fra de høje lyde, som man hører under en tandlægebehandling.

Når folk ikke får besøgt deres tandlæge, er der høj risiko for at deres tænder bliver ødelagte, fordi de ikke bliver vedligeholdt.

Der er ikke nogen forældre, som ønsker, at deres børn skal blive bange for tandlægen. Og heller ingen ønsker, at deres børn i fremtiden ikke vedligeholder deres tænder, og som konsekvens ender med at få en masse smertefulde og omkostningsfulde tandproblemer. En måde hvorpå du kan sørge for at tandlægeskræk ikke bliver et problem for dit barn, er ved finde en god og erfaren tandlæge i København, som ved, hvordan børn behandles, på den bedst mulige måde. Børn bør begynde at gå til tandlæge, ligeså snart det er muligt for dem at sidde stille længe nok. Nogle tandlæger forlanger, at børnene er nået en bestemt alder. For de fleste vil det typisk være 4 år, men det er også muligt at finde tandlæger, som renser tænder på børn helt ned til toårsalderen.

 

børnetandlæge - tandlægeskræk

 

Men hvad skal man så kigge efter, når man leder efter en tandlæge til sit barn?

Først og fremmest er det vigtigt at finde en tandlæge, som har god erfaring med, hvordan man skal behandle børn. Det kan også være en god idé at vælge en familietandlæge, som både behandler børn og voksne, inkl. ældre. På den måde kan hele familien blive behandlet af den samme tandlæge, hvilket kan få mange til at føle sig mere trygge. Se om ikke du kan finde tandlægen i det område hvor i bor. Hvis I eksempelvis er bosiddende i København, bør du vælge en billig tandklinik i Købehavn hovedstadsområdet som udfører tandbehandlinger på hele familine.  Derudover kan man også vælge at ringe til den klinik, som man overvejer at vælge, for at spørge om det er muligt at aftale et møde med tandlægen. Forklar at du har et lille barn, som måske vil være meget bange for at besøge tandlægen, eftersom det er første gang. Fortæl at du og dit barn gerne vil møde tandlægen, sådan at dit barn kan slappe mere af og forhåbentlig få en god oplevelse.

Hvis personen i den anden ende af røret bliver forvirret og siger, at det desværre ikke kan lade sig gøre, er det et tydeligt tegn på, at du bør lede videre efter en anden tandlæge. Du bør nemlig finde en tandlæge som er tålmodig, når han behandler dit barn, og som vil tage sig tid til at forklare, hvad det er der foregår. Hvis en tandlæge ikke kan sætte 15 – 20 minutter af til at møde dig og dit barn, vil han grangiveligt heller ikke være god til at behandle børn.

Det er vigtigt, at der er en god stemning og atmosfære i tandlægen. Dette vil nemlig få dit barn til at slappe meget mere af og måske endda hygge sig inden tandlægebesøget. De tandlæger, som er vant til at arbejde med børn, vil ofte have en masse farverige billeder på væggene i venteværelset, samt legetøj, som kan underholde dit barn inden tandlægekonsultationen. Det skal være en god, sjov og hyggeligt oplevelse at gå til tandlægen.

Der er også nogle få tandlægeklinikker, hvor det er muligt at se TV, mens man bliver behandlet. Det kan også være at dit barn får høretelefoner på, så det samtidig bliver distraheret af lyden. Hvis der er noget, som du mangler, skal du ikke tøve med at spørge tandlægen, om det er noget, som de kan skaffe.

For at være sikker på at der er en god kemi mellem dit barn og den nye tandlæge, er det også vigtigt at holde øje med hvordan kemien er mellem dem første gang de mødes. Ser det ud til at barnet føler sig godt tilpas i tandlægens selskab? Gør tandlægen noget for at få dit barn til at føle sig godt tilpas? Fortæller tandlægen jokes, for at få dit barn til at grine? Osv.
Alle de ting som er beskrevet ovenfor, kan måske ved første øjekast synes ligegyldige. Men tag ikke fejl! De er alle sammen meget vigtige for at dit barn, kan få et godt og afslappet forhold til at gå til tandlægen, sådan at det ikke udvikler tandlægeskræk. Følger du derfor rådene kan du forhindre, at dit barn skal døje med frygt for tandlægen resten af livet.

 

Tandlæge Erik Strange
Borups Alle 7
2200 København N
Telefon: 38346786‎

Leave a Reply