Dialog min bare r… ikke med wahabister
… det ‘forlig’, der er indgået af Politiken, hvor indholdsløst det end måtte være fra et juridisk synspunkt, kan bidrage til at holde dørene åbne til den dialog, der nødvendigvis må finde sted, hvis ikke skyttegravene skal have lov til at bestemme.
Det skriver professor Jørgen S. Nielsen på religion.dk i et forsvar for Politikens undskyldning til de saudiske wannabe-adelige, der anført af Yamani-advokaten har anlagt sag mod de danske aviser.
Professoren fremfører yderligere, at misforståelser er årsag til den aktuelle Karikatur-konflikt, og måske også de øvrige konflikter mellem Muslimistan og den vestlige verden. Det er en misforståelse.
Konflikterne er i bund og grund interessekonflikter mellem på den ene side udemokratiske muslimsk-arabiske regimer, der forsøger at tage patent på islam, og som afstiver deres svage legitimitet ved at fremstille sig som den muslimske verdens centrum og lederskab – og på den anden side vestlige lande med frihedstraditioner.
Der er naturligvis også interessekonflikt mellem på den ene side befolkningerne i de lande, der ledes af reaktionære konger, og på den anden side de vestlige regimer der bakker op om disse konger. Men det korte af det lange er, at professoren misforstår situationen:
Noget sker i den islamiske verden – eller blandt muslimer i Europa – som på vores erfaringsgrundlag er fremmed, og det bliver nemt karakteriseret som middelalderligt, barbarisk, i strid med vores værdier og den moderne verden (som om de to nødvendigvis er lig hinanden)
Der skulle stå: “Noget sker i den islamiske verden – eller blandt muslimer i Europa – som på vores erfaringsgrundlag er fremmed, og det bliver nemt karakteriseret som er middelalderligt, barbarisk, i strid med vores værdier og den moderne verden.”
Professoren deler en udbredt, men uheldig misforståelse af, at muslimerne som udgangspunkt er dybt meget anderledes end os andre, at de ikke bare er stakler, vildledt af reaktionære beduinkonger, men at de virkelig bekymrer sig mere om profettegninger end om så meget andet.
Og han mener også, at der er alternativer til vestlig modernisme, og at vi ikke skal være arrogante og mene at den vestlige vej er den eneste farbare. Og det er den sikkert ikke i det lange perspektiv, men i det korte er der ingen alternativer.
Med sit udgangspunkt er det klart at professoren må anbefale ‘dialog’, men da dialog kun giver mening for så vidt man er indstillet på at lade sig oplyse (altså rykke i sine holdninger), så må man spørge professor Jørgen S. Nielsen om, på hvilke områder det er, at han gerne vil lade sig oplyse af saudiske wahabisme-eksportører, terror-støtter og autokrater.
Det er forhåbentlig ikke på området ‘dødsstraf for frafald’, hvor Mohammad Al-Jizani i et andet indlæg forklarer hvor human islam er, fordi der er en masse undtagelser for dødsstraf til frafaldne. Uden at tage afstand fra selve ideen. Til gengæld afslører han:
Dødsstraf for frafald bliver i modsætning til Bibelen ikke nævnt i Koranen. Shariah-loven, der berører dette emne, bliver derfor udelukkende udvundet fra hadith.
Hvilket alt andet lige bør gøre det nemmere at afskaffe det barbariske krav fra traditionel islamisk retstænkning. Det må professoren da bifalde?
For Politiken (Thøger Seidenfaden) er det vigtigt at skelne mellem selve genoptrykningen af tegningerne, og så den virkning det har haft på mange muslimer, i form af at føle sig krænket. Denne skelnen er vigtig for avisen, fordi det kun er det sidste de undskylder for, men absolut ikke det første – idet det handler om avisens ytringsfrihed.
Det lyder umiddelbart fornuftigt, og derfor var jeg også selv positivt indstillet over for det i første omgang. Men så kom jeg hurtigt i tanke om at stille det fornuftige spørgsmål, om denne vigtige “nuance” bliver opfattet af modparten?
Det tror jeg ikke den gør! For mere traditionsbundne muslimer handler det om et religiøst forbud mod overhovedet at tegne Muhamed. Man skal uden tvivl have baggrund i en kultur, der er præget af demokrati og ytringsfrihed for at kunne skelne på denne måde.
Det betyder at dialogen nærmest bliver til en gang “goddaw mand – økseskaft” og derfor er den mere skadelig end gavnlig.
Politiken burde have holdt sig til at forsøge at forklare denne skelnen, frem for at give en undskyldning.
[Svar]
mogmich
12 mar 10 at 13:54
Det er jeg enig med dig i. Og jeg tror også at Thøger begår den fejl at tro, at han på en eller anden måde har undskyldt til ‘alle muslimer’ eller i hvert fald et kæmpe flertal. Men hvem er det, i den muslimske verden, der konstant stiller sig i spidsen for kampagner mod blasfemi? Det er folk tæt på magten – mullaher, regeringsfolk mv. eller organiserede radikale islamister. Folket er slet ikke så nemt at ophidse, som vi tror, og har vigtigere ting at bekymre sig om.
[Svar]
admin
14 mar 10 at 15:40
din nar, der intet der hedder muslimistan, jack ass
[Svar]
admin Reply:
marts 17th, 2010 at 17:22
Sludder og vrøvl. Det er et udtryk jeg selv har fundet på, men det gør det skam ikke mere forkert.
[Svar]
The Chaq
17 mar 10 at 17:20